Jobtitel

Chauffør - fuldtidstilling

Forhandler

Tyreproff

Hornsyld Industrivej 6

8783 Hornsyld

Vores bilmærker

Volkswagen
Audi
Škoda
SEAT
CUPRA

Kategori

Eftermarked

TP-jobstilling-AK-format-chauffør-jylland-min.jpg

Jobbeskrivelse

Vi søger chauffører til vores nye dækhotel i Jylland! 

Har du flair for præcision, punktlighed og kundeservice? Vil du være en del af et team, der gør en forskel for vores autoriserede bilforretninger?

 

Hos TyreProff søger vi dygtige chauffører, der brænder for at levere kvalitet – hver gang. 

TyreProff er et dækcenter med tilhørende centraliseret dækhoteller, som servicerer vores autoriserede bilforretninger. Vores mission er at levere hjul til aftalt tid, så vores kunder altid kan regne med os. Vi prioriterer effektivitet, høj service og præcision i vores leverancer. 

Hos TyreProff søger vi chauffører til vores nye dækhotel i Hornsyld, i Jylland

 

Jobbet er en fuldtidsstilling på 37 timer. 

Bilen du skal køre, kræver kørekort C og C/E vil være en fordel, men ikke et krav. 

 

Om jobbet

Som chauffør hos TyreProff bliver du en vigtig del af vores daglige drift. Dine primære opgaver vil være: 

  • At levere hjul til vores bilforretninger til aftalt tid og sted. 
  • At sikre, at alle leverancer sker sikkert og effektivt. 
  • At repræsentere TyreProff som en professionel og serviceminded samarbejdspartner. 
  • At håndtere dag- eller natleverancer afhængigt af din vagtplan. 
  • Vi tilbyder en arbejdsplads med fokus på samarbejde, struktur og kvalitet, hvor du har mulighed for at gøre en reel forskel for vores kunder. 

 

En typisk arbejdsdag: 

Du starter din arbejdsdag på lageret, hvor du i fællesskab med kollegaer på lageret pakker din bil til dagens første vogntur. Herefter starter dagen rigtigt, og du skal nu supportere vores mange medlemmer, som består af autoriserede forhandlere og servicepartnere ved at levere en af de vigtigste opskrifter til værkstedet – nemlig kundernes hjul.  

Din primære opgave er at sikre, at vores kunder får de rette hjulsæt til rette tid. Du er vores ansigt udadtil, når du møder kunden i forbindelse med levering af hjul og derfor er det meget vigtigt, at det falder dig naturligt at yde en personlig service til vores kunder. 

Vi tilbyder fleksible arbejdstider, hvor der er mulighed for at arbejde både på dag/ aften/ nathold. Den normale mødetid er man-fredag 6/7.00-14/17.00.  

Du trives med personligt ansvar og du har et veludviklet øje for god service. Vores faglighed er høj og vi ser sparring og udvikling af os selv og hinanden som en naturlig del af vores hverdag. 

Som person er du kendt for dit gode humør og som den gode kollega, der aldrig går af vejen for at give en hånd med, når der er behov for det. 

 

Vi tilbyder: 

  • En stabil arbejdsplads med et stærkt fokus på trivsel og samarbejde med korte kommandoveje.  
  • Et fantastisk kollegialt miljø i en spændende virksomhed med mange begivenheder og sociale arrangementer. 
  • Pension, mad- og sundhedsordning. 
  • Mulighed for enten dag- eller natarbejde, afhængigt af hvad der passer dig bedst. 
  • Konkurrencedygtig løn og gode arbejdsvilkår. 
  • Mulighed for at blive en del af en virksomhed, der vægter kvalitet og service højt. 

 

Vi søger dig, der: 

  • Har kørekort til kategori C, CE er en fordel men ikke et krav. 
  • Er ansvarsbevidst, punktlig og serviceminded. 
  • Kan arbejde selvstændigt og trives i et dynamisk miljø. 
  • Har erfaring som chauffør (ikke et krav, men en fordel). 
  • Er fleksibel og indstillet på at arbejde enten dag- eller natleverancer. 

 

Interesseret? 

Kan du se dig selv som en del af vores team, så glæder vi os til at høre fra dig. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores direktør, Daniel Trasborg Hansen Ladegaard på mail dahan@vass-point.dk eller telefon 51 94 16 31. 

Vi modtager ansøgninger løbende og ansætter, som de rette kandidater dukker op. 
 

Kontaktperson

Daniel Hansen

dahan@vass-point.dk

Oprettelsesdato

10. februar 2025

Share

LinkedIn ikon
print ikon
mail ikon

View similar postitions